Dit byggeprojekt - trin for trin

Når du skal bygge hus, er der mange ting, der skal overvejes. Her giver vi dig en kort introduktion til de forskellige faser, der vil være i forbindelse med byggeriet:

Du går med byggetanker

Går du og overvejer, om en lavenergibolig er noget for dig, så tag kontakt til os. Vi står klar til at lytte til dine ønsker og behov samt fortælle nærmere om, hvad vi kan tilbyde. Bliver din interesse vakt for et samarbejde med Passivbyg ApS, kan vi aftale et uddybende møde.

Indledende møde

Vi mødes og taler tingene igennem. Vi lytter til dine behov og ønsker, snakker muligheder og materialevalg. På mødet står vi klar med rådgivning i netop dit tilfælde.

Skitseforslag

Efter vores møde udarbejder vi et skitseforslag og en økonomisk beregning, hvorefter du får materialet til gennemsyn. Bliver du overbevist om, at det er et hus fra Passivbyg, der er det rette for dig, skal du blot finde ud af, hvor i landet, det skal ligge, hvis du da ikke allerede har købt en grund.

Reservering af grund

Vi kan være behjælpelige med at reservere en grund og kommer efter reservering ud og undersøger jordbundsforholdene, så alt er op plads, inden selve byggeriet påbegyndes. Vær opmærksom på, vi også er behjælpelige med køb af grund.

​Kontraktforløb

Vi udarbejder en kontrakt i henhold til bygningsreglementet og byggeloven, ligesom vi indgår en konkret aftale med de håndværkere, der skal stå for opførelsen af dit hus.

Selve opførelsen

Under selve opførelsen af byggeriet holder vi flere møder med dig. Gennem den løbende dialog byggeprocessen igennem kan vi holde dig opdateret om tidsplaner samt tage eventuelle ændringer op og derved komme rettelser i forkøbet.

Forhåndsaflevering

Inden selve afleveringen – men når byggeriet er opført og fuldført – gennemgår vi huset med dig. Skulle der mod forventning være noget, der skal rettes, klarer vi naturligvis dette, inden selve nøgleoverrækkelsen.

Nu får du nøglen og kan flytte ind

Nu er huset klar til indflytning. Vi mødes og giver dig nøglen og ønsker dig tillykke med det færdige byggeri. Efter-følgende hører du fra os, når det er tid til en gennemgang efter ét år.

Skulle du stadig ligge inde med spørgsmål, skal du ikke tøve med at kontakte os. Vi kan træffes på tlf.: 42 70 99 59.

Følg med i vores spændende projekter på Facebook​

✭✭✭✭✭

​​Vurderet 4,4 / 5 stjerner på baggrund af mere end 7 anmeldelser på ​Facebook

Firma

Passivbyg ApS

CVR: 34044554​

Adresse

Katkærvej 18

6470 Sydals

Kontakt

Tlf.: 42 70 99 59

E-mail: info@passivbyg.dk

​Se vores anmeldelser på håndværker.dk

håndværker.dk

info659334 i Sydals, Syddanmark, DK på Houzz